Ofte stillede spørgsmål
Prisen på en gravsten - hvor meget koster en gravsten?
Gravsten udføres i mange størrelser og udformninger. En gravsten er unikl og tilpasset ønsket fra de efterladte eller fra afdøde.
Prisen på en gravsten varierer og afhænger af hvilket materiale, der vælges. Prisen afhænger derudover af stenens størrelse og form samt af hvilke dekorationer og hvilket tilbehør, der ønskes. På samme vis har det valgte materiale også indflydelse på prisen. En gravsten kan derfor først prissættes, når vi kender ønsket til gravstenen fra de pårørende eller afdøde selv, hvis ønskerne er nedskrevet eller formidlet tidligere i livet.
En gravsten er unik og udformes individuelt efter ønske. Gravsten er fremstillet af naturmateriale efter stolte håndværkstraditioner. Hver eneste gravsten har sit helt eget udseende og udtryk, og prisen varierer i forhold til typen af granit.
Gravstenens størrelse afhænger af hvilken grav, den skal placeres på, da pladsmulighederne varierer på de forskellige typer af gravsteder.
På kistegravstedet ved jordfæstelser er der plads til en stor eller større gravsten. På kistegravstedet kan stenen placeres på sokkel med god plads til navne og personlige efterskrifter.
Valgmulighederne mellem dekorationer på stenen er mange, eksempelvis fugle i bronze eller indhuggede dekorationer. Et matchende rammeanlæg om graven kan tilvælges og suppleres med trædesten, bænk og fuglebad i samme granitfarve.
På urnegravstedet er der plads til en mindre sten, som hviler på en granitbase, der sikrer, at stenen øverst er løftet. Her er der også mulighed for at tilføre et personligt udtryk med dekorationer og efterskrift.
I de områder på kirkegårdene, hvor der kræves en plan plade som gravsten, anvendes plænesten. På plænesten er al tekst og inskription påført selve stenpladen med plads til en kort efterskrift, en udhugget ramme eller en lille udhugget dekoration.
En mindesten vælges til stedet, hvor man ønsker at placere en sten til minde om en afdød, der har valgt en anden løsning end begravelse eller urnenedsættelse på kirkegården. Eksempelvis hvis afdøde har ønsket at få spredt sin aske over havet. Vores erfaring fortæller os, at de efterladte mangler et sted at mindes den afdøde, og her kan en mindesten udgøre et fysisk holdepunkt, som man kan opsøge som et led i at bearbejde sin sorg. En mindesten til askespredning kan eksempelvis indeholde koordinaterne på, hvor afdødes aske er spredt, og dermed skabe en sammenhæng mellem mindestenen og afdødes sidste hvilested.
Stenens pris afhænger helt af, hvilken type gravsted stenen er til og hvilken udførelse måske med dekoration og individuel efterskrift. En gravsten er altid unik.
Den samlede pris på en gravsten kan udregnes og oplyses helt nøjagtigt, når vi kender alle detaljer om ønsker til stenen. På siden om gravsten, kan der indesendes forespørgsel, og vi kontakter dig for videre dialog.
I din lokale Danske Stenhuggerier-butik tilbyder vores erfarne rådgivere og stenhuggere professionel vejledning og sparring i forbindelse med beslutningen om en personlig gravsten. Den helt rigtige gravsten kan enten findes i udstillingen, eller den kan fremstilles i nøjagtig den granit og udformning, som du foretrækker.
Vi har altid tid og rum til god og uddybende dialog, og sammen designer vi den perfekte sten, som afspejler den afdødes identitet og bliver centrum for det smukke mindested på kirkegården.