Ofte stillede spørgsmål
Lys til gravstedet
- kan man have lamper og tænde lys på gravstedet?
Et lys til ære for den afdøde. Et lys i mørket. Et lys til gravstedet. Der er mange måde at mindes på, og at tænde lys på gravstedet er en måde, hvor man som pårørende aktivt kan besøge gravstedet og mindes afdøde på.
Lyset drager os, og når vi tænder lyset eller lanternen på vores kæres gravsted, mindes vi. Det lille lys i mørket bliver et symbol på det, den afdøde betød for os.
Lanterner og lys til et gravsted bliver mere og mere udbredt på kirkegårdene, hvor de efterladte tænder lys for deres afdøde. I Norge viser en undersøgelse, at i 1991 tændte 40 %, lys gennem det seneste år for at mindes deres kære, mens tallet i 2008 var steget til 59 %.
Lyset på gravstedet kan være en unik lanterne i bronze eller aluminium, som enten kan placeres på gravstedet, eller integreres i selve gravstenen. I lanternen sætter vi LED-lys eller gravlys i stearin, der brænder i mange timer. Gravlys i stearin brænder, så længe der er stearin. Designet af lanternen kan være rundt eller firkantet, og lanternen kan monteres på en granitsokkel i samme granittype som gravstenen.
Nye traditioner er opstået gennem de senere år, og Allehelgen markeres nu i større omfang af mange kirker. Eksempelvis med lys på kirkegården til minde om sognets afdøde gennem det seneste år. Flere kirker afholder Allehelgensgudstjenester, hvor navnene på sognets afdøde gennem det seneste år læses op i kirkerummet. Siden den tidlige middelalder er også Kyndelmisse den 2. februar blevet fejret som lysfest af den kristne kirke, hvor der tændes lys på gravsteder.
Lyset tændes også ved særlige mærkedage eller begivenheder. I julen, hvor det bliver meget mærkbart for os efterladte, at vores kære mangler i højtiden, tænder vi ofte lys. Men også på fødselsdage, bryllupsdage og andre personlige mærkedage tændes lys på gravstedet for at markere en særlig dag.
Når et lys slukkes, tænder vi et lys. I religion, kunst og sprog har lys en stærk betydning, og vi drages instinktivt mod lyset. Derfor er det af stor vigtighed for mange at kunne tænde et lys på gravstedet for den kære, som man har mistet og savner.
Især i den mørke tid på året, hvor de lyse timer er få, er det smukt at tænde lys. Men lys tændes hele året rundt som en smuk gestus og et tegn på, at pårørende har besøgt gravstedet for at mindes. At man som efterladt finder lighteren eller tændstikkerne frem for at sætte ild til vægen, så lyset kan brænde smukt på gravstedet i mange timer, giver tid til både refleksion og samtaler.
Danske Stenhuggerier tilbyder mange typer af lanterner, og i din lokale afdeling kan du finde eksempler på mange modeller, ligesom vi også kan vejlede om, hvilke muligheder der er på de lokale kirkegårde.
Lys til gravsted med information om og billeder af lanterner findes her
Vi hjælper gerne med at finde lanternen, som passer til jeres gravsted. Find den lokale afdeling af Danske Stenhuggerier her