Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få en gravsten til mit kæledyr?
Når vi rejser en gravsten, gør vi det for de efterladtes skyld. Stenen giver os et fysisk sted, hvor sindet kan åbnes og vi kan mindes den vi har mistet. Det er et helt grundlæggende menneskeligt behov og er forudsætningen for, at vort tab bearbejdes, så vi kan magte at leve videre.
Når du mister et kæledyr, som f.eks. en hund eller en kat, kan der opstå nøjagtigt det samme behov for at mindes. Det afhænger helt af, om kæledyret har været betragtet som en del af familien.
Vi tilbyder også gravsten til kæledyr. Stenene kan placeres som mindesten i forbindelse med egen bolig, uanset om kæledyret er begravet eller kremeret.
I dag findes også flere anlagte kæledyrsgravpladser, hvor du har samme mulighed for at rejse et minde over en elsket følgesvend.