Skip til indholdet

Ofte stillede spørgsmål

Urnegravsten

Gennem de seneste årtier har vi set en udvikling, hvor flere vælger kremering, og færre vælger at blive begravet i kiste. Kremering kræver energi og udleder CO2 modsat en kistebegravelse, hvor afdøde bliver en del af naturens cyklus. Den øgede fokus på bæredygtighed og ansvarlighed også i døden er med til at skabe dialog og opmærksomhed på forskellen i CO2 aftryk på de to begravelsesformer.

Ved kremering er der mindre behov for plads på kirkegården. Dermed kan man vælge et lille gravsted, også kaldet et urnegravsted. Urnegravstedet kan rumme de samme elementer som et kistegravsted - blot tilpasset i størrelse. Det samme gælder urnegravstenen, der, som navnet indikerer, er passet til størrelsen på gravstedet.

Nøjagtig som en gravsten til en kistegrav kan urnegravstenen rumme de samme elementer som inskription af navn, fødsels- og dødsdag, efterskrift og dekorationer. Der er også plads til at sætte en lille fugl på stenen eller indhuggede dekorationer på urnegravstenen. Stenens størrelse bør således ikke afgøre, hvordan du ønsker at mindes den afdøde. En god dialog med stenhuggeren sikrer, at netop inskription og andre vigtige elementer reflekterer den person, som hviler under stenen. Urnegravsten fås i forskellige udformninger og overflader. Der findes mange smukke urnegravsten, og du finder et stort udvalg i din lokale Danske Stenhuggerier-butik, hvor du kan lade sig inspirere. Eksempelvis kan granittens oprindelse måske have betydning for hvilken type, der vælges til urnegravstenen. Danske Stenhuggerier tilbyder urnegravsten udført i granit fra Bornholm, og alle granittyper kan fremstilles med ru eller poleret overflade. Spørg hos din lokale afdeling, som kan hjælpe dig godt videre. Du finder din lokale afdeling her.

Som på det større gravsted til kistebegravelse er der også på urnegravstedet plads til skabe sit særlige rum til at mindes den, du har mistet. Du kan kreere dit eget lille, fine sted, hvor minderne kan leve videre. Mulighederne er mange. Du kan indrette med bede til blomster, vaser, lanterner og et lille fuglebad. Du kan plante blomster og måske en lille busk. At lave et bed og lægge nogle trædesten kan der også blive plads til. Tag gerne en snak med den lokale kirkegårdsleder eller graver om hvilke traditioner og regler, der findes på netop jeres kirkegård. Menighedsrådet fastsætter de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kirkegård kan indrettes.

Har I valgt en plænestensgrav, som er til en urnegrav på en fællesgrav, kan I få en plænesten som gravsten. En plænesten er en firkantet granitplade, som ligger plant med jorden på kirkegården. Plænesten har plads til inskription af navn og fødsels- og dødsdato samt efterskrift. Der vil være mulighed for at udføre dekorationer på plænestenen. Eksempelvis en indhugget ramme og pynt - en blomst, en sommerfugl eller et anker. Du har dermed mulighed for at sætte dit eget præg på urnegravstenen, selv om pladsen er begrænset.

Størrelsen på stenen afhænger af hvilken kirkegård, urnen skal nedsættes på. Det samme gælder også, hvis I ønsker at placere en vase ved plænestenen.

Tag gerne kontakt til Danske Stenhuggeriers lokale butik og afdeling. Her møder du en dygtig  rådgiver, som kan vejlede dig om muligheder og lokale traditioner og hjælpe med at finde den helt rigtige løsning for de efterladte.