Ofte stillede spørgsmål
Gravvaser til gravstedet
En blomsterbuket til gravstedet er en smuk måde at mindes den afdøde. En buket i anledning af mærkedage, højtiden, årstiden - eller uden særlig årsag men blot som en kærlig gestus til din kære, som du savner.
Blomsterne er symbolet på kærligheden, som aldrig dør, og som vi stadig kan smykke gravstedet med til ære for vores kære. Når vi mindes vores afdøde, kan vi bearbejde sorgen over vores tab. Og vi kan glæde os over at have kendt og haft en relation til den, vi har mistet. Blomsterbuketten kan måske afspejle den afdødes interesse for blomster og havearbejde, være inspireret af brudebuketten eller sat sammen af vejkantsblomster som et forårstegn, der kan pynte på gravstedet.
Vasen til gravstedet
Gravvaser findes i mange former, materialer og farver. På de fleste gravsteder er der plads til gravvaser. Dog har plæneplader ingen mulighed for at have en gravvase, medmindre der er nedgravet et kræmmerhus (og dermed gravvasen) i græsplænen - eller der er lavet et hul i selve stenen. Muligheder og regler besluttes af det enkelte menighedsråd, og vi anbefaler, at du spørger der.
På urne- eller kistegravstedet er der plads til gravvaser. En gravvase kan være et fint match til gravstenen lavet i ren granit i rund eller firkantet form. Danske Stenhuggerier tilbyder en DS gravvase med en indervase. Fordelen ved denne vase er, at når vasen ikke benyttes, kan den inderste del af vasen vendes om, så der ikke kommer vand ned i gravvasen. Det kan være en fordel om vinteren, så den ikke fyldes med regnvand og sne, der fryser til is. Det undgås ved at vende den inderste del af vasen om.
Granitvasen er en anden fin vaseløsning. Enten i poleret eller med brændt overflade og i en farve, der passer til gravstenen, hvor den inderste del består af enten bronze eller aluminium og har et låg. Låget vippes til side, når der er blomster i indsatsen. Med hullerne i overdelen står de enkelte blomster sikkert placeret i gravvasen. Du kan vælge forskellige dekorationer på låget, eksempelvis en rose eller et kronblad, hvormed gravvasen bliver til fin pynt på gravstedet, når den ikke anvendes.
Gravvaser i granit kan også vælges med låg i bronze eller aluminium uden den inderste indsats. Lågene fås med dekorationer og vippes til side, når der er blomster i vasen.
En gravvase i granit, som matcher gravstenen, der er nøje valgt til afdøde, er en rigtig fin måde at skabe sammenhæng på gravstedet på. Samtidig løses en praktisk udfordring for dig selv og for andre pårørende, som vil forære afdøde en buket, da der altid er et sted at placere buketten.
Danske Stenhuggerier tilbyder gravvaser: Se mere om granitvaser med og uden bronze – eller aluminiumindsats og - låg her og find inspiration til, hvordan et gravsted kan pyntes her